Konfliktmægling og individuelle samtaler ved professionel og erfaren konfliktmægler og kognitiv coach, cand.mag.
Relationen er din læremester
Mindfulness sessioner - Skab indre ro og overskud
Få personlig guiding ind i en solid mindfulness praksis, der vil skabe større indre ro, mildhed, accept, medfølelse og selvmedfølelse, selvomsorg, selvværd, og styrkelse af din egen intuition og visdom - og ikke mindst et godt fundament for dybere, mere nærværende og sunde relationer.
Alle har gavn af træningen i bevidst opmærksomhed. Og i særdeleshed hvis du har brug for at komme hel igennem en livsskrise eller anden forandringsperiode, hvor en god kontakt til dig selv er afgørende.
Personlige sessioner om dit liv med mindfulness
Ud fra dine behov i forhold til de livsomstændigheder og udfordringer du befinder dig i, guider jeg dig ind i de mindfulness metoder som du vil have gavn af, og som også passer ind i din hverdag. Bruger du dem lidt hver dag, vil du opleve at du bliver mere følelsesmæssig harmonisk og får et større overskud, da du bevidst kan tage ting i opløbet, inden de vokser i dig.
Mindfulness er "nede på jorden” og uden religiøse præmisser. Mindfulness kan derfor bruges uafhængigt af religiøsitet. Jeg videreformidler tankerne og metoderne til dig på en simpel og ligetil måde, der passer ind i din hverdag.
Har du allerede trænet med mindfulness cd'en støtter jeg dig individuelt i at bearbejde de tanke-, følelses- og handlemønstre som du måske kunne tænke dig at ændre til mere hensigtsmæsige for dig selv og andre. Hertil bruger jeg også den kognitive metode.
Brug min guidende mindfulness meditations CD til selv at praktisere før, mellem og efter vores samtaler. Der kan dukke uventede og stærke tanker og følelser op under mindfulness praksis og det er altid en god idé at bearbejde dine udfordringer med samtaler i løbet af din indre proces.
Accept og medfølelse for dig selv og andre
Jo mere du kan rumme og acceptere dine egne følelser, jo mere kan du også rumme andres uden at skulle overtage eller "fixe" dem. Du åbner dermed døren til dybere relationer af fortrolighed og nærhed.
Jo mindre vi er i stand til at være med vores sværere følelser, det kan være vrede, jalousi, frygt, forladthedsfølelse m.fl., jo mere kan vi være tilbøjelige til ubevidst at projicere dem over på den anden eller give den anden skylden for vores følelser.
Øvelserne i mindfulness medfølelse er nogle konkrete metoder der hjælper dig med at konfrontere dig med det "det der er", følelser såvel som livsomstændigheder, og med at forholde dig til det. Essensen er styrkelsen af medfølelsen med dig selv; at tillade dig selv at have det som du har det og stadig være ok. Rumme og acceptere dig selv og de følelser og tanker der kommer og går.
"Monkey Mind" og "Big Mind" - fra distraktion til klogskab
Mindfulness er en vedholdende øvelse i at fremelske det der kaldes "Big Mind" – et roligt sind med en højere bevidsthed, hvor vi ikke identificerer os med vores tanker og følelser, men forholder os reflekterende til dem. Kontrasten til Big Mind er dagligdagens "Monkey Mind" der er det ufokuserede, spontane sind, der ikke altid tager de mest vise beslutninger, fordi det let lader sig køre rundt af tanker og følelser, og overmandes af dem.
Lidelse opstår når vi lader følelser overmande os og ikke kan slippe dem igen – eller når vi uden held forsøger at undertrykke følelser, der dog til sidst alligevel indhenter os og melder sig på mindre hensigtsmæssige tidspunkter, eller melder sig i forskellige iklædninger, udtryk, hvor vi simpelthen ikke forstår hvad der sker med os. Følelser i ubehersket udfoldelse såvel som undertrykte og dermed uerkendte følelser, kan forårsage en del konflikter og i sidste ende brudte forhold.
I sessioner og i hjemmearbejde vil du guides i at acceptere dine følelser; at rumme og ”gå med dem” i stedet for at gå imod dem. Vi træner derfor at være med følelsen, se på den, give den plads og mærke den i kroppen. Forsøge at forstå følelsen og sætte den ind i en sammenhæng, hvor den giver mening og værdi for dig. Forstå hvad du kan bruge følelsen til - konstruktivt. Samtidig opøves du i at kunne give slip på følelsen og komme tilbage til dig selv. Det er evnen til at gå ind og ud af en følelse, og dermed oplevelsen og erkendelsen af at vi ikke er ét med følelsen, der gør, at vi så at sige kan blive herre i eget hus, hvor vi selv bevidst vælger hvor meget en følelse skal fylde i os – og hvornår.
Denne mindfulness medfølelses træning er meget givende for din følelsesmæssige balance og du vil mærke en forandring hen mod mere ro og større lethed omkring dig selv og dine følelser. Ikke mindst fordi dine svære følelser bliver mindre ”farlige” for dig.
Jo mere du opøver dette, jo mere vil din partner også mærke at du bliver lettere og mere følelsesmæssig tryg at være sammen med. Du begynder måske at læsse mindre negativitet af på din partner, fordi du bliver mere fortrolig med selv at være med en svær følelse på en bevidst og mere selvhealende måde.
Medfølelse, fællesskabsfølelse - og større tryghed og glæde
Mange af de lidelser vi påfører os selv og andre opstår ud fra følelsen af adskilthed og dermed en dybere eksistentiel frygt for ensomhed. I mindfulness opøver vi oplevelsen og den dybe følelse af at være forbundet med andre mennesker og med verden.
En dyb følelse af forbundethed giver en grundlæggende tryghed, der kan få os til at slappe mere af, acceptere os selv som vi er, og andre som de er. Det er følelsen af at høre til i verden, blot fordi vi er. Følelsen af forbundethed kan afhjælpe en masse lidelsesfulde tanker hvor vi er hårde og ukærlige mod os selv og/eller andre, nedgør os selv unødvendigt, sammenligner os med andre, sætter andre på piedestaler eller dømmer dem uduelige, har brug for massiv anerkendelse for at føle os ok og derfor unødvendigt lader os styre af trangen til anerkendelse, osv. Alt sammen noget der kan have rod i en grundfølelse af adskilthed og dermed ”jeg skal gøre mig fortjent til at være god nok” - til at høre til i verden. I en oplevelse og erkendelse af forbundethed er vi alle sammen grundlæggende ok, for vi er alle blot mennesker. Og ingen er perfekte.
Fokus og meditationer på medfølelse og kærlig venlighed over for os selv og overfor alle andre, er derfor ikke bare en vigtig del af en mindfulness praksis - den er kronen på værket i klassisk mindfulness. Og denne del giver dig en mere værdibaseret eksistentiel ro og glæde i livet og med det, som er.
"Indre ro kommer fra udviklingen af kærlighed og medfølelse . Jo mere vi er opmærksomme på andres lykke , desto større er vores egen følelse af velvære. Når vi kultiverer et varmt hjerte for andre, falder vores sind automatisk til ro og vores indre dør åbner sig". Dalai Lama
Jeg glæder mig til at gå sammen med dig en del af vejen mod større fortrolighed med dine svære tanker og følelser og hen imod mere balance og et bedre forhold til dig selv og dine relationer med andre.
Gå til Kontakt og sessioner
Min meditationsbaggrund
I slutningen af 1990'erne blev jeg guidet af meditationslærer Svend Trier, siden praktiserede jeg også den buddhistise munk Thich Nhat Hanhs praksis og metoder, jeg studerede bøger af B.H. Gunaratana, Kamalashila, Zuzuki, Jon Kabat-Zinn og Jack Kornfield.
Jeg er personligt uddannet i mindfulness af Charlotte Mandrup, og har modtaget yderligere intensiv træning og fordybelse hos Eve Bengta Lorenzen.
Brug min guidende CD
Brug min guidende mindfulness meditations CD til selv at praktisere før, mellem og efter vores samtaler.
Der kan dukke uventede og stærke tanker og følelser op under mindfulness praksis og det er altid en god idé at bearbejde dine udfordringer med samtaler i løbet af din indre proces.
Find min klassiske Mindfulness CD her
Signe Saxe Jessen. Cand.mag. Konfliktmægler, Kognitiv coach og Mindfulness-træner
Faksegade 10, kld. København Ø. (ved Trianglen).
Kontakt mob. 26 79 56 08 / Email: signe@korax.dk / CVR-nr. DK31835712